HVAD ER IMPLANTATER?

Hvis du mangler en eller flere tænder, er et implantat en mulighed. Et implantat er en kunstig tandrod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantater har form som en skrue, som normalt er 3-5 mm tykt og 8-16 mm langt og er fremstillet af titanium, som kan vokse sig fast i kæbeknoglen. Et implantat skal opereres ind i kæbeknoglen og efter et par måneder har implantatet vokset sig sammen med knoglen. Efter indgrebet bliver der sat en porcelænskrone på implantatet.

Hvis der mangler flere eller alle tænder vil det være muligt at lave en implantatbro eller en helprotese, hvor man indsætter 2-4 implantater i kæben som via. tryklåse holder protesen fast.

SÅDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN

Inden der foretages en behandling er det vigtigt, at man får taget nogle røntgenbilleder, for at se hvor meget plads der er i kæben. Derefter skal der tages aftryk af tandsættet.

Når planen er lagt bliver implantatet opereret ind i kæbeknoglen, som foregår under lokalbedøvelse – smertefrit. Efter operationen vil man opleve ømhed, men ingen deciderede smerter.

Implantatet skal nu hele i 2-3 måneder, så implantatet og kæbekoglen kan vokse sammen. I den mellemliggende periode, skal du komme til regelmæssig kontrol. Derefter sættes der en porcelænskrone på.

VI BRUGER IMPLANTATER

På klinikken bruges der Straumann Implantater, da det er et produkt som er gennemprøvet og veldokumenteret.

Studier har vist at overlevelsen af implantatet efter 10 år er tæt på 100%, hvilket gør det til en langtidsholdbar løsning.

Med disse gennemtestede implantater kan vi garantere dig en løsning, der vil give dig smilet tilbage.

SPØRG TANDLÆGEN